Work Information
| Publisher |
Wilhelm Hansen |
Category |
Solo Works (excluding keyboard) |
| Year Composed |
1996 |
Duration |
4 Minutes |
| Orchestration |
gtr |
Availability |
Sale from Musicroom or Music Dispatch Explain this... |
| Discography |
Here... |
Programme Note
Poul Ruders CHACONNE
CHACONNE for solo-guitar blev bestilt hos mig af David Starobin, som led i en længere række små danse-stykker, skrevet af komponister fra nær og fjern, komponister Starobin har samarbejdet med tidligere gennem flere år. Begrebet ‘Chaconne’ forbinder de fleste nok med orgelstykker fra den nordtyske barok, men satstypen - en tredelt rytmisk formel, hvis melodi vandrer i varieret form mellem de forskellige stemmer - kendes også fra barokkens verdslige dansesuiter. Som med de gamle, stiliserede dansesuiter, vil man nok erkende, at det er så som så med det umiddelbart dansante i min lille guitar-chaconne, hvor melodien nok gentages igen og igen, i forskellige lejer. Men selvom rytmefornemmelsen er tre-delt fra først til sidst, så er der tale om en yderst elastisk behandling af nodeværdierne: der føjes ustandseligt til og fra (augmentation-diminution) og resultatet er en svævende ud og ind-fokuserende fornemmelse. Som hørt gennem en lup, der uafladeligt trækkes frem og tilbage mellem skarpt og sløret. I al sin kortfattethed, i lighed med de øvrige satser i Starobins ’katalog’, varer CHACONNE kun en fire minutters tid. Det lille værk blev skrevet i New Rochelle, New York, november 1996.
Poul Ruders
|
|
|
|